Persondatapolitik

Vores persondatapolitik

Denne hjemmeside udbydes af:

 

Ennova A/S

Daugbjergvej 26, 3

8000 Aarhus C

Email: email@ennova.com

 

Ennova A/S er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, og vi tilstræber, at du føler dig tryg ved vores behandling af dine personoplysninger. Vi behandler personoplysninger om dig i henhold til denne Persondatapolitik og gældende lovgivning. Se også afsnit 6 om de tilfælde, hvor Ennova A/S behandler oplysninger om dig på vegne af en privat virksomhed eller offentlig myndighed.

 

1. Personoplysningstyper og brug heraf

Ennova A/S indsamler oplysninger om dig i følgende tilfælde:

 

Vi indsamler alene de nødvendige oplysninger som fx navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, betalingskort, købshistorik, kreditoplysninger, cookies og IP-adresse.

 

Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun, såfremt du frivilligt har oplyst dem, fx i forbindelse med brug af hjemmesiden, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i en konkurrence, og når du fremsender et spørgsmål via e-mail med videre.

                                                                                                    

Ennova A/S bruger for eksempel dine personoplysninger til at levere den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af hjemmesiden. Denne brug kan blandt andet omfatte undersøgelser, statistik og analyser med henblik på forbedring af produkter, tjenester og teknologier samt visning af markedsføringsrelateret indhold og tilbud, der er tilpasset dine interesser og gøres tilgængeligt for dig via elektronisk post eller andre teknologier (når du har bedt om det). 

 

Når du besøger vores hjemmeside, registrerer vores webserver i visse tilfælde data (logdata) om dit besøg såsom browsertype, længden af besøget og andre oplysninger, som fx. din IP- adresse. IP-adressen (Internet Protokol) er et nummer, som automatisk tildeles din pc af din internet Service Provider (ISP), når du logger på internettet.

 

Du kan her læse nærmere om, hvordan vi bruger cookies på hjemmesiden samt hvilke cookies og til hvilke formål.

 

2. Videregivelse af oplysninger

Vi kan i visse tilfælde videregive de personoplysninger, som vi behandler om dig. Dine personoplysninger kan fx blive videregivet: (i) til leverandører vi samarbejder med for at støtte vores virksomhed (fx leverandører af tjenester, teknisk support, leverancetjenester og finansielle institutioner); eller (ii) i forbindelse med salg, opgaver eller anden overførsel af indholdet på hjemmesiden; eller (iii) hvis det er påkrævet ifølge loven, en domstolsafgørelse eller gældende lovgivning.

 

3. Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?

Vi benytter sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger imod manipulation, tab, destruktion samt imod, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til dine oplysninger. Vores sikkerhedsprocedure bliver løbende revideret på baggrund af den nyeste teknologiske udvikling.

 

I praksis er det ikke muligt at etablere 100 procent sikkerhed, og vi kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er helt beskyttet mod nogen, som vil lykkedes med at omgå sikkerhedsforanstaltninger og skaffe sig adgang til oplysningerne. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

 

4. Opdatering, sletning eller rettelse af dine oplysninger

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som vi behandler om dig hos Ennova A/S, kan du rette henvendelse til os på email@ennova.com eller telefonnummer 8620 2120.

 

Efter persondataloven har du ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Hvis det viser sig, at disse oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode os om at rette, blokere eller slette disse oplysninger. Derudover kan du til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for yderligere behandling.

 

Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet, der kan kontaktes via dt@datatilsynet.dk. Du kan finde mere information på Datatilsynets hjemmeside

 

5. Hvor længe opbevares dine oplysninger?

Ennova A/S gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne levere den service, som du har bedt om, og så længe det er nødvendigt for et berettiget formål, eller i så lang tid som det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Vi sletter og anonymiserer derfor dine personoplysninger løbende, efterhånden som de formål, de blev indsamlet til, afsluttes.

 

6. Ennova A/S som databehandler

Ennova A/S leverer blandt andet medarbejder- og kundeundersøgelser til en lang række private virksomheder og offentlige myndigheder ("Kunder"). I disse tilfælde vil det være vores Kunder, som bestemmer til hvilket formål, personoplysningerne skal behandles, og Ennova A/S vil alene være databehandler for disse oplysninger.

 

Det vil som oftest fremgå af disse Kunders medarbejderpolitik eller hjemmeside, hvordan de behandler og beskytter dine personoplysninger.

 

Såfremt du har deltaget i en medarbejder- eller kundeundersøgelse og ønsker at rette henvendelse til Ennova A/S herom, skal du være opmærksom på, at vi vil sende din henvendelse videre til den ansvarlige Kunde, der efterfølgende vil besvare din henvendelse.

 

7. Ændringer
Det vil være nødvendigt løbende at opdatere og ændre denne politik. Ennova A/S forbeholder sig ret til at opdatere eller ændre denne politik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked via denne hjemmeside eller via email. Den til enhver tid gældende version af denne politik kan findes på vores hjemmeside . Det kan du tjekke ved at se på datoen nedenfor.

 

Revideret maj 2017

                 

 

 

 

Click me

Tilmeld dig vores nyhedsbrev 

Få den nyeste viden om måling direkte i din indbakke. 

Frameld nyhedsbrev
Nordic Excellence Worldwide

COPENHAGEN
Store Kongensgade 81
DK-1264 Copenhagen K

+45 86 20 21 20

email@ennova.com

CVR. nr. 19587347

OSLO
Kristian IVs gate 12
NO-0164 Oslo

+47 95 83 78 45

email@ennova.com

Org. nr. 994 815 245

STOCKHOLM
Grev Turegatan 11B
SE-114 46 Stockholm

+46 (0) 8 545 670 80

email@ennova.com

Org. nr. 556 732 9312

AARHUS
Daugbjergvej 26
DK-8000 Aarhus C

+45 86 20 21 20

email@ennova.com

CVR. nr. 19587347

© Ennova A/S 2012

SitemapPrivacy policyCookies
Acceptér cookies

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies til at indhente oplysninger om, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, således at vi kan forbedre vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies. Du kan læse mere om vores brug af cookies her.